Workshop: Salgsteknik og succesmindset med Kristine Lykke

Workshop: Feminin salgstræning. 3 timer + frokost

Succesmindset og salgsteknik hænger sammen.

”Jeg kan give dig de mest effektive metoder til hvordan du får succes med opsøgende salg og mulighedsskabelse, men det er intet værd hvis du ikke tør/eller har lyst til at kontakte dine potentielle kunder”

Siger Kristin Lykke, og uddyber, Derfor er det helt essentielt at vi tager fat på begge dele når vi skal have succes med salg.
Hvis ikke du tillader dig selv at få succes, tjene penge og vækste, vil du også spænde ben for dit eget salg.

Kristine Lykke (kristinelykke.dk) er en superhelt indenfor salg.
Hendes drive er at gøre en forskel for selvstændige kvinder. I deres mindset og teknikker.

”Får en kvinde først styr på de to ting får hun superpowers når det kommer til salg.” siger hun
Kristine Lykke anser mere sig selv som salgtekniker end traditionel sælger. Hun er kæmpe fan af moderne salgsteknik og -psykologi og hun tror på at de gammeldags pressemetoder i salget heldigvis hører fortiden til, og hun går ind for forståelse, teknik og etik i salgsprocessen.
Hun har altid arbejdet med salg og er uddannet af nogle af Danmarks største eksperter i salgspsykologi.

Lad os bare være ærlige her: Vi har alle sammen brug for at møde Kristine! 

For vi har alle sammen brug for salg, og for hele tiden at blive bedre til at arbejde med salg.
Hvis du har det svært ved at være sådan én der sælger, eller får nervøse trækninger ved at skulle sende et tilbud afsted. Så er der noget du ikke har taget hånd om.

Tilgangen vi skal arbejde med er feminint salg. For det er det Kristine har specialiseret sig i.
Efter mange år i en mandsdomineret verden, med den maskuline tilgang til vækst og salg opdagede hun at der var mange ting hun kunne gøre anderledes. Bedre, end mændene. Ved at bruge sin feminine tilgang, og fordi hun som kvinde, bliver opfattet anderledes i en salgssituation.
Vi forventer at mænd puster sig op. Vil lægge fakta på bordet, men at der måske også er et par hager gemt i de små parenteser.
Kvinder forventer vi har empati. Vi går ud fra at hun vil tage højde for den hun sidder overfor, og i højere grad tage fællesskabet med i regnestykket.

Derfor opstår der uligevægt når kvinder opfører sig som mænd i en salgssituation.
Det behøver du (heldigvis) slet ikke.

På denne workshop lærer Kristine os i 3 timer om salgskommunikation, salgspsykologi og salgsteknik. Glæd dig!

Der er indlagt en pause med frokost fra klokken 12.-12.30

Date

jul 03 2020
Expired!

Time

10:00 - 13:30